Dato for næste cirkel kommer snart -
afholdes på Buskelundgaard sammen med Nanna
Skriv gerne en besked hvis du er interesseret, så sender jeg en mail når der kommer en dato.
Længslen mod større forbundethed med naturen
Længslen mod at lytte til og følge sit hjertes sang
Længslen mod fællesskaber -
hvor vi sammen kan skabe et rum og et sprog for det vi i hverdagen ofte føler os afskåret fra.
At kigge udad og indad med vågenhed, lade vores sanser åbne sig mod de subtile bevægelser og frekvenser der er i konstant udveksling mellem os og naturen.
At tillade os selv at blive så langsomme, at vi kan nå at sanse os selv og vores omgivelser, med alt det indeholder.
At være så stille, at vi kan høre vores eget hjertes sang over hverdagens larm.
Man kunne tænke det var let, men for mange af os, skal det opdages igen og igen,
hvad det kan gøre for os,
at være vågne og nærværende med naturen.
At indlede et møde der rækker udover der, hvor dine fødder rører jorden når du går.
Når vi åbner os for den større sammenhæng og mærker, at vi er en del af helheden,
skaber det ikke kun dybere kontakt til vores omgivelser,
men også en dybere kontakt til os selv.
Til vores drømme, vores kvaliteter og vores ressourcer.
Vi mødes i cirklen.
Ved hjælp af trommen, åbner vi os for nye opdagelser
Vi skal være stille i naturen, og lade hjertet og hånden skrive
Vi skal vække vores krop og celler gennem bevægelse og åndedræt
Vi skal dele og lytte til hinanden, og genopdage ord og sprog for noget vi måske har glemt